Annonce

Annonce

Svar: Rytme baby 6 måneder


11. december 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Monica

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af både brevkassen og mine bøger - og nu har fået lyst til at skrive til mig :)

Det kræver naturligt lidt mere rytme og overblik, at få dagen/døgnet til at hænge sammen, når man har to børn og den ældste skal afleveres og hentes på nogenlunde faste tidspunkter... og der er noget fornuftigt i at du forsøger at skabe en rytme for lillesøster, som kan få dagen til at hænge sammen for jer.

Lige nu kan hendes rytme godt variere, så hun sover lidt forskelligt fra dag til dag, men i takt med at hun bliver ældre, begynder at spise flere måltider skemad i løbet af dagen - og skemaden naturligt bliver til nogenlunde faste spisetider osv. så vil hendes rytme tilpasse sig mere og mere og derfor også blive mere ens. På den måde arbejder tiden altså lidt for jer lige nu.

Og netop mere skemad og rytme vil naturligt også hjælpe med til, at I kommer væk fra al den natamning. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun spiser og drikker nok hele dagen igennem.

I princippet må jeres datter meget gerne have en tidlig rytme og det kan sagtens være, at hun er en lille lærke, som stortrives med at starte dagen allerede kl 05. Det lyder dog som om, at det godt kunne være en god idé at se om hun mon ikke kan sove bare lidt længere og måske først starte dagen omkring kl 06, fordi det også vil passe til den rytme storebror har. Og samtidig sætter netop stå op tidspunktet rytmen for resten af dagen.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger at amme hende kl 05, for på den måde at se om hun ikke kan sove bare lidt videre. Du må meget gerne tage hende over i din seng og amme hende liggende der - og så forsøge at stå en time senere op på denne måde, fordi det kan hjælpe jer til at dagen kommer til at hænge lidt bedre sammen for jer.

Mit forslag til en dagsplan kunne derfor se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes liggende i mors seng og forsøger via brystet at få hende til at sove lidt længere, så dagen ikke begynder før kl 06, hvor storebror også vågner...

Morgen 06.30-07: Tilbydes små smagsprøver på lidt grød, vand af kop. Spiser morgenmad sammen med storebror.

Ammes og puttes til lur - og I triller af sted til vuggestuen, de dage hvor storebror skal afleveres der. Sover måske fra ...


Annonce

... 8-9...

Formiddag 9.30-10: Ammes måske lige nu, men på sigt tilbydes hun lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Frokost 11: Øllebrød eller grøntsagsmos. Fra 6 månederes alderen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur måske kl ca 12... afhængig af, hvor lang formiddagsluren er, og hvor sent den ligger.

Storebror hentes evt. her....

Eftermiddag 16: Ammes måske lige nu og på sigt tilbydes hun også her lidt frugt som mellemmåltid og vand af kop. Måske kan hun ammes, før I henter storebror og så kan de fælles spise et mellemmåltid, når I kommer hjem :)

Powernap - har ofte brug for denne stadigvæk, især når dagen starter tidligt. Det kan godt være, at du lige nu er nødt til at lægge dig med hende og amme hende i din seng, for på den måde at få hende til at koble fra til søvnen på dette tidspunkt. Hvis far er hjemme, så kan han lege lidt med storebror imens eller de to kan hjælpe hinanden med at lave aftensmad :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes i 6 måneders alderen med lidt kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 19

Sen aften 22: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng

Midt nat 02/03: ammes lige nu, men i takt med at antallet af skemåltider skrues op og hun bliver bedre til også at drikke vand af kop, så kan hun begynde at undvære amning her. Måske vil amningen tidlig morgen så rykkes lidt frem, og det er også helt okay :)

Planen skal ses som en rettesnor, altså en rytme, som I stille og roligt arbejder jer hen imod. Og hvis jeres datter følger denne plan, så vil hun få nok søvn. Det lyder det også som om, at hun gør lige nu - hun har blot en meget tidlig rytme, hvilket ikke passer så godt til resten af familien. Det kan sagens ændre sig og det kan også sagtens være sådan, at hun altid vil være lærke (A menneske) og det er helt okay. Men der sker ikke noget ved, at du forsøger at hjælpe hende til at sove bare lidt længere om morgenen, så det stadig hænger sammen for jer andre.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce